Vælg kategori: Søg produkt:
 
Indkøbskurven er tom!  
 

VI BYDER PÅ
STENOVNE PRIVAT
- BILLED GALLERI
- TILBUD OVNE PRIVAT
STENOVNE ERHVERV
- BILLED GALLERI
- TILBUD OVNE ERHVERV
BRØDBAGNING
OVNREDSKABER
KØKKENREDSKABER
KERAMIK
LOGMATIC KILEØKSE
GAVEKORT
SPECIALITETER
KONTAKT OG BESØG

Indkøbskurv
Forside

INFO
SHOWROOM
KENDTE KOKKE UDTALER
LOGMATIC FORHANDLER
NYHEDSMAILS 2013
NYHEDSMAILS 2012
NYHEDSMAILS 2011
NYHEDSMAILS 2010
Betaling
Handelsbetingelser
Ordrestatus
Nyhedsmail tilmelding
Nyhedsmail afmelding

Dankort EuroCard / MasterCard JCB Visa Visa Electron




- BILLED GALLERI > - BILLED GALLERI  |  Udskriv  |  Tip en ven

Når du ruller ned ad denne side finder du et udpluk af færdige stenovne beskrevet i billeder og tekst. Vi har bestræbt os på at sammensætte et repræsentativt udpluk, der tilsammen illustrerer de mange forskellige måder en brændefyret stenovn kan installeres på, inde såvel som ude, som del af et udekøkken eller fritstående, store såvel som små modeller. Billederne er ledsaget af en tekst som vi håber uddyber de tekniske tekster og specifikationer andetsted på denne hjemmeside. I vores nyhedsmails skriver vi jævnligt om særligt smukke og spændende stenovne. Hvis du søger inspiration til hvordan en brændefyret stenovn kan passes ind i dit ude- eller inde miljø er det derfor en god ide at tilmelde dig. Professionelle brugere bør også ser her.

Side 1 af 1

Sidst redigeret


1.  FV 60 Stubbekøbing
Denne Valoriani FV 60 stenovn har erstattet et meget gammelt ildsted i en nænsomt restaureret ejendom midt i det maleriske Stubbekøbing. FV 60 er konstrueret til den nemme og problemfri indendørs installation. Ovnen har en pladsbesparende opdeling i et bagerum ovenpå et brændkammer. I den bagerste del af stenovnen er der en åben forbindelse imellem brændkammer og bagerummet på 40 x 60 cm. Således vil dine brød og pizze være i forbindelse med bålets gløder og røg og få denne umiskendelige stenovnsaroma. Klik på billedet og se ildstedet før stenovnens installation.
  
2.  FVR 100 Jelling, Jylland
Denne stenovn er integreret i en læmur der omgiver et fantastisk hyggeligt gårdmiljø. Dette hjørne af gården har sol både eftermiddag og aften og er et naturligt samlingssted for familien sommeren igennem. Et enkelt udekøkken bord til venstre for ovnen muliggør tilberedning af det der skal bages, steges eller grilles i stenovnen. Klik på billedet og se mere.
  
3.  FVR 100 Rørvig, Sjælland
At bygge en udendørs stenovn i det gamle fiskerleje i Nordsjælland, tæt på smukke gamle røgeovne, stiller krav til byggeriets design! Denne smukke stenovn kunne ikke være indpasset bedre i Rørvigs smukke udemiljø. Bemærk det flotte zinktag og afløbet fra tagrenden i form af et fiskehoved. Ligeledes er det værd at bemærke at tagkonstruktionen og de omgivende vægge giver et tørt arbejdsområde foran stenovnen, i læ for vind og vejr. Dog bør man ikke have mere afstand til ovn åbningen end ca. 40 cm, da dette vil hindre et godt indblik og en naturlig arbejdstilling. Fra fliserne og op til ovn gulvet bør der af samme årsag være ca.115 cm.
  
4.  FVR 80 Kolding, Jylland
En smuk indendørs installation der tager hensyn til husets oprindelige udseende. Stenovnen er installeret i en gammel masseovn, placeret i det gamle bagekammer. For at få dette til at lykkes var man dog nødt til at indgå et kompromis, nemlig ovn mundingens højde. Denne bør egentlig være omkring 115 cm over gulvet, men er her kun ca. 90 cm. Klik på billedet og se mere.
  
5.  FVR 80 Smørum, Sjælland
I denne Valoriani FVR 80 stenovn bages der brød året rundt. Den skulle have været installeret indendøre, men fandt i stedet en tør og beskyttet plads i forlængelse af cykelparkeringen, ikke mange meter fra køkkendøren. Når man overvejer indendørs installation er det en god ide at invitere den lokale skorstensfejer til en snak om mulighederne. I mange ældre ejendomme findes skorsten der ikke længere bruges, men nemt kan renoveres og godkendes til formålet. Det skal nævnes for skorstensfejeren, at en stenovn ikke er designet til rumopvarmning og derfor ikke omfattes af brændeovnsbekendtgørelsen. Klik på billedet og se mere.
  
6.  TOP 100 Hedensted, Jylland
Den sydlandske stemning i dette udemiljø krævede en særlig udformning af denne Valoriani TOP 100 stenovn. I stedet for at omgive ovnen med vægge, valgte ejerne at bevare kuppelformen. Dette gøres ved at pakke ovnkuplen ind i flere lag keramisk tæppe for derefter at spænde et fintmasket pudsenet henover isoleringen. Allerede i denne fase kan man begynde at formgive ovnen. Når den ser ud omtrent som man ønsker, skal der pudses op i flere tynde lag; først i en blanding af Vermiculite og cement og derefter i en kraftig mørtelblanding. Sidst men ikke mindst skal kuplen beskyttes mod det danske vejrlig med en god og diffusionsåben facademaling. Klik på billedet og se mere.
  
7.  FVR 80 Horsens, Jylland
Denne Valoriani stenovn FVR 80 er installeret indendørs. Dog ikke i ejendommens beboelse, men i et fantastisk beliggende udehus, der bl.a. takket være den gode strålevarme fra stenovnen er i brug hele året. Denne flotte tilføjelse til en iøvrigt smuk ejendom, er placeret ret op ad en mindre sø og omgivet af et terrasseanlæg der nok kan vække misundelse. Klik på billedet og se stedet.
  
8.  TOP 100 Odense V, Fyn
Dette lille ''bagehus'', der rummer en Valoriani TOP 100 stenovn, menes at være den første Valoriani stenovnsinstallation i Danmark. Det blev bygget i 1993 og lagde grundstenen for firmaet Risbrohus. På et 150 x 150 cm fundament i frostfri dybde, forsøgte vi at spejle det hus ovnen står overfor. Vi anvendte de samme mursten og vingetegl og den samme tagkonstruktion som beboelsen og kontorbygningen har. Siden har denne stenovn været midtpunkt for mange festlige måltider, og der er sikkert bagt mere end 1000 pizze i den. Mange vil bemærke at ovnen har en temmelig høj skorsten. Dette skyldes vores uvidenhed på byggetidspunktet om den glimrende konvektion Valoriani`s ovne byder på. Kort sagt, skorstenen kunne have været halvt så højt uden at dette havde skabt røgproblemer ved ovn åbningen. Klik på billedet og se mere.
  
9.  FV 60 Ikast, Jylland
Denne Valoriani stenovn FV 60 har fundet plads i terrassens læmur, flot, enkelt og langt fra dominerende. Ovnen er egentligt konstrueret til indbygning i et køkken. Udvendigt måler den kun 72 x 52 cm, hvortil der dog skal lægges lidt plads til isoleringen. Disse beskedne mål opnås ved at placere ovnrummet på 60 x 40 cm ovenpå brændekammeret. Bagtil er ovnrummet dog åbent og således vil gløderne kunne afgive stenovnens særlige aroma til dine pizze og dit brød. Klik på billedet og se mere.
  
10.  FVR 100 Bornholm
Egentlig er det kun fantasien der sætter grænser for det udvendige design af en Valoriani stenovn. Men, et byggeri der i grundareal optager ca. 150 x 150 cm og er ca. 180 cm høj, bør naturligvis være i harmoni med sine omgivelser. Denne FVR 100 stenovn lever på flotteste måde op til dette. Taget har en svag hældning bagud og den relativt høje skorsten sikrer at røgen ikke generer selv om ovnen er omgivet af mange træer. Til venstre for ovnen anes en et støbt arbejdsbord. Da byggeriet under alle omstændigheder kræver en vandret støbning, er dette en nem, praktisk og billig måde at skabe tilpas meget arbejdsplads ved ovnen. En stenovn som denne, med en indre diameter på 100 cm , forbruger omkring 4 kg brænde i timen. Det er således en fin ide at udnytte pladsen under ovnen til lagring af det tørre, rene løvtræ.
  
11.  FVR 110 Aabenraa, Jylland
Når der skal anlægges en ny terrasse er der gode muligheder for at indpassse en stenovn. Her er ovnen integreret i den omgivende væg og matcher perfekt såvel terassens som hele husets moderne arkitektur og materialevalg. Ovnen er placeret i det hjørne der fanger aftensolen. Et perfekt sted at samle familien en sommeraften. Når solen er gået ned vil strålevarmen fra ovn åbningen kunne skabe en lang, lun og hyggelig aften. Til venstre for ovnen har man placeret en solid granitplade - et perfekt arbejdsområde tæt på ovnen, især når der skal rulles pizzadej ud! Bemærk også de store rum under ovnen, et godt tørt opbevaringssted til brænde og til mange andre nyttige ting. Klik på billedet og se mere.
  
12.  FV 60 Stenlille, Sjælland
Når en stenovn ikke højisoleres vil den afgive varme til omgivelserne. Dette kan være et kompromis man indgår fordi man ønsker at bruge ovnen til både rumopvarmning og madlavning. Valoriani`s FV 60 stenovn er en model der egner sig særlig godt til dette formål. På billedet ses en FV 60 lettere isoleret og pudset op med en særlig blanding af bl.a. ler og cement. I f.eks. udestuer og fritidshuse kan denne fremgangsmåde være en god vej til supplerende opvarmning og lækker mad.
  
13.  FVR 80 Skive, Jylland
Her deler en FVR 80 stenovn skorsten med en pejs / grill. Røgrøret fra stenovnen er ført til pejsens skorsten indenfor ovnens isolering. Vi ser en stigende interesse for sammenbyggede pejs / stenovns arrangementer. Dette er et eksempel på hvordan det kan gøres når en pejs / grill allerede haves. Men, vi kan også påtage os at levere en komplet byg-selv-løsning pejs / stenovn eller medvirke i byggeriet af det ultimative udekøkken og levere pejs, grill og stenovn til indbygning. Klik på billedet og se mere.
  

RISBROHUS ApS  -  Kalørvej 64  -  5200 Odense V
Tlf. 27647504  -  Fax. 98555505  -  E-mail: info@risbrohus.dk  -  CVR-nummer: 31471796
Besøgsadresse: Lager og showroom kan besøges på Birkevej 78A, 5690 Tommerup
Kontor og postadresse: Risbrohus ApS - Kalørvej 64 - 5200 Odense V -
Tlf. 2764 7504 - E-mail: info@risbrohus.dk - CVR. Nr. 31471796
Web by CI